Om os

smuk kvinde Ella Beauty

Ella Beauty

Vi tilbyder mange forskellige behandlinger indenfor hud og skønhed.
Vi vil gerne invitere dig, til at gå på opdagelse i vores behandlinger og hjælpe dig med det rette valg.

Stor erfaring

Vi har over 10 års erfaring med behandlinger, samt professionel vejledning og hudanalyse. Vores mangeårige erfaring bidrager til valg af de rigtige produkter som er tilpasset netop din huds behov. Således vil du få en sikker forlængelse af din behandling hjemme og i din fremtid.

Ella Beauty er en af Danmarks mest erfarne skønhedsklinikker inden for Hydrafacial, Permanent Makeup, Laserfri Permanent Makeup Fjernelse, Microneedling, Fedtfrysning og meget mere.

I klinikken hjælper vi hver dag vores kunder med at blive en friskere og smukkere udgave af sig selv.
At udføre kosmetiske behandlinger er et særligt håndværk. Det er helt afgørende for resultatet, at det kun overlades til erfarne og kompromisløse behandlere, som er eksperter i at kombinere de forskellige behandlingstyper.

Det er i høj grad et håndværk, som man skal have respekt for. Når man indimellem ser resultater i pressen eller på sociale medier fra ind- og udland med personer, som er endt med en forkert og permanent behandling, eller en anden form for hudtilstand, som resultat af et uprofessionelt behandlingsforløb, så er det udelukkende et udtryk for dårligt udført håndværk eller overdrevne behandlinger og dermed dårlig æstetisk sans.

Ella Beauty har mange års kosmetisk erfaring, stor faglig stolthed og høj æstetisk sans.

Vi er med på den nyeste trend og teknik

Ella Beauty har lavet flere tusinde behandlinger, og vi deltager løbende i kurser og træninger, så vi altid er opdateret på den seneste forskning og de bedste og sikreste teknikker. – DIN garanti for det bedste resultat!

Hos Ella Beauty er kerneværdierne: Æstetik, Etik og Sikkerhed. Som kunde hos Ella Beauty kan du derfor stole på at få et smukt resultat, som passer til netop dig.

Vi tilbyder gratis konsultation og sætter god tid af til at tale om dine ønsker og muligheder.
Når du er klar til selve behandlingen, er der afsat god tid, så du er tryg i hele forløbet.

Vi glæder os til at hjælpe netop dig 🙂

Mihaela Dragkilde

Mihaela er indehaver af Ella Beauty og har mere end 10 års erfaring inden for den kosmetiske branche.

Jeg tog min uddannelse i Tyskland som Statsanerkendt Kosmetolog , Fod behandler og Micropigmentist, og i dag står jeg med en bred behandlingserfaring fra både ind- og udland, og jeg kan udføre mange forskellige former for kosmetik-behandlinger, men mit speciale er blandt andet permanent makeup, fjernelse af permanent makeup, fedtfrysning og anti-age.

Derudover kan jeg tilbyde råd og vejledning i forbindelse med hjemmebehandling, herunder produkter til personlig pleje for både mænd og kvinder i alle aldre.
Jeg elsker det jeg laver, og det er yderst vigtigt for mig, at tage udgangspunkt i den enkelte kunde og dennes ønsker, for at vi sammen kan planlægge et behandlingsforløb i et trygt miljø, med høj faglighed og et smukt naturligt resultat til følge.

Som behandler, sætter jeg derfor en ære i, at træne mit håndværk og holde min viden ajour, så jeg med omhu altid kan give mine kunder en velinformeret, sikker og tillidsfuld behandling. Jeg glæder mig til at byde vores skønne kunder velkommen hos Ella Beauty.

Mihaela Dragkilde Indehaver af Ella Beauty


Mihaela Dragkilde
Indehaver af Ella Beauty